Din Jurist tilbyder at deltage som bisidder ved saværsmøder i Statsforvaltningen.

 

Hvad er et samværsmøde?

Et samværsmøde er et møde, der afholdes i Statsforvaltningen i forbindelse med konflikt vedrørende forældrenes samvær med deres barn. Statsforvaltningen kan hjælpe forældrene med at etablere et godt forældresamarbejde og til at lave aftaler, der fungerer bedst for barnet.

 

Hvis der er samværskonflikt, og der er rettet henvendelse til Statsforvaltningen, vil man typisk blive indkaldt til et samarbejdsmøde eller et konfliktmæglingsmøde. Samarbejdsmødet ledes af en mødeleder, som enten er jurist eller børnesagkyndig med erfaring i at tale med og rådgive forældre og børn.

 

Hvorfor bør man have en bisidder med til et samværsmøde?

Man bør have en bisidder med til at samværsmøde, fordi det kan være en overvældende oplevelse at skulle til et møde i Statsforvaltningen angående samvær med ens barn. En bisidder har mulighed for at overvære, hvad der bliver sagt og gjort til mødet.

 

Hvorfor det kan være en god idé at anvende en professionel bisidder til et samværsmøde?

Man har mulighed for at vælge en hvilken som helst person til at være bisidder, hvorfor det ofte ses at familiemedlemmer agerer bisidder i Statsforvaltningen.

Der kan dog opstå situationer, hvor det er en nødvendighed med en juridisk afgørelse, og ofte vil der være en jurist til stede ved disse møder. Dette betyder dermed, at der ofte kan anvendes juridiske termer og begreber, som kan være vanskelige at forholde sig til, når man samtidig sidder i en ofte følelsesladet situation.

 

Af denne grund kan det være fordelagtigt at have en professionel bisidder med til mødet, der har juridisk kompetence, og som dermed kan yde juridisk bistand i den forbindelse. Der kan eksempelvis være tale om forklaring af lovgivning på området, og den professionelle bisidder kan ligeledes sikre, at den relevante lovgivning bliver anvendt.

 

Hvis man benytter sig af en professionel bisidder, kan man som forælder blot fokusere på at der etableres en samværsordning, der vil være i barnets tarv, mens den professionelle bisidder sikrer sig at lovgivningen opretholdes. En sådan løsning kan for mange være en tryghed, hvor man derved ikke føler, at man står alene i situationen.

 

Din Jurist tilbyder en bisidderordning til netop samme formål, hvor trygheden for dig og dit barn er i højsædet.

 

Af Camilla Kristiansen,

Stud.jur., Din Jurist Aps

 

- Mere om bisidder i statsforvaltningen? læs her (ejura.dk)

- Brug for juridisk rådgivning? kontakt din jurist Aps for en uforpligtende telefonsamtale

Bisidder ved samværsmøder i Statsforvaltningen til 1.500 kr. i timen

Din Jurist deltager i samværsmøder i Statsforvaltningen til en fast pris på 1.500 kr. i timen inklusiv moms.

Vi hjælper dig igennem den juridiske jungle.