Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er et skriftligt juridisk dokument, der angiver formueforholdet mellem ægtefæller. En ægtepagt kan oprettes både af ægtefæller, men også inden ægteskabets indgåelse, hvor ægtepagten først får betydning ved ægteskabets indgåelse.

En ægtepagt skal underskrives af de pågældende parter personligt, og ægtepagten skal tinglyses for at opnå gyldighed, jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold – populært kaldet ægtefælleloven - § 20.

 

 

Hvorfor er det en god idé at oprette en ægtepagt?

Udgangspunktet i dansk ret er, at der etableres delingsformue ved indgåelsen af et ægteskab, medmindre andet er bestemt, jf. ægtefællelovens § 5, stk. 1. Delingsformue er den nye betegnelse for fælleseje.

 

Det har derfor den betydning, at hver ægtefælle i tilfælde af skilsmisse afgiver halvdelen af sin bodel til den anden ægtefælle, hvormed boslodderne som udgangspunkt vil være lige store. Sagt med andre ord, deler man sin formue med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

 

Etableringen af en ægtepagt kan derfor give ægtefællerne en økonomisk beskyttelse. Der kan være tale om en økonomisk sikring af hinanden i ægteskabet ved eksempelvis skilsmissesæreje eller kombinationssæreje. Der kan også være tale om en beskyttelse af sin formue, hvis ægtefællernes respektive formuer er størrelsesmæssigt forskellige via en ægtepagt om fuldstændig særeje. Endvidere kan det også være tilfældet, at der findes en særlig genstand som ægteparret er enige om skal tilfalde den anden, hvorfor det er muligt at lave genstandssæreje.

 

 

Hvad er en ægtepagt med vigtigt inhold?

 

Ifølge ægtefællelovens § 12, stk. 1, kan ægtefæller ved ægtepagt aftale:

 

1)   Skilsmissesæreje - hvilket betyder, at hver ægtefælle beholder, hvad denne ejer i forbindelse med skilsmisse, men at formuen skal deles ved en ægtefælles død.

2)   Fuldstændigt særeje – hvilket betyder, at hver ægtefælle beholder, hvad denne ejer i forbindelse med skilsmisse, og at ægtefællens ejendele tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger ved dødsfald.

3)   Kombinationssæreje – hvilket betyder, at der kan aftales fuldstændigt særeje, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller at aftalen om fuldstændigt særeje kun skal gælde for førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje.

 

Særeje kan aftales i forskellige former, herunder blandt andet; genstandssæreje, erhvervelsessæreje, brøkdelssæreje, sumsæreje eller sumdeling, jf. ægtefællelovens § 12, stk. 2, men kan naturligvis også aftales for hele formuen.

 

Endvidere kan ægtefæller etablere forhåndsaftaler om formuedelingen ved en ægtepagt. Dette betyder, at der er mulighed for at aftale, at nogle rettigheder, som ellers ikke indgår i formuedelingen, alligevel kan indgå i formuedelingen ved skilsmisse, hvilket eksempelvis kunne være kapitalpensioner og personlige erstatninger jf. ægtefællelovens § 15 og 16.

 

Som det fremgår kan man kombinere en ægtepagt på mange forskellige måder, så den netop er tilpasset det enkelte ægteskab. Man kan dermed sikre hinanden, sikre sig selv og undgå eventuelle konflikter i forbindelse med enten skilsmisse eller dødsfald.

 

Af Camilla Kristiansen,

Stud.jur., Din Jurist

 

- Læs mere om ægtepagt - Læs her (samlivogarv.dk)

- Brug for juridisk rådgivning? - kontakt din jurist Aps for en uforpligtende telefonsamtale

Ægtepagt

Skal I giftes, og vil I gerne sikre hinanden? 

Din Jurist udformer ægtepagter for 1.500 kr.