Fejl ved kommunale sager 

Nogle er så uheldige, at deres sager ved kommunen enten trækkes i langdrag, eller at de ikke får den hjælp som de egentlig har ret til. Borgere oplever fejl ved kommunale sager. Derfor er din jurist klar til at assistere. 

I denne artikel forsøger jeg at beskrive hvad man i sådanne tilfælde kan gøre.

Hvorfor ikke bare lytte til kommunen?

I den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen, som er den instans der behandler klager over kommunerne, skulle mindst en tredjedel gøres om, opgørelsen er fra årene 2013-2016.

Der er derfor entydig evidens på, at man ikke bare skal tage kommunernes afgørelser for gode varer – det kan være en god idé at få dem kigget efter i sømmene, og muligvis få dem klaget videre i systemet.

Hvordan gør jeg så det?

Med en afgørelse fra kommunen medfølger altid en klagevejledning – eller det skal der i hvert fald, jf. forvaltningsloven.

Nogle sager kan dog have en kompleksitet der gør, at det vil styrke ens sag betragteligt, hvis man har en jurist indover, til at hjælpe med at udforme klagen, samt anvende de rette paragraffer.

Der findes et hav af forskellige rådgivere der tager sig betalt for dette. Det man som borger skal sikre, er, efter min overbevisning, at fagligheden er i orden.

Hvis sagen er trukket i langdrag

Sidder man i en venteposition, hvor kommunen bevidst eller ubevidst trækker sagen og sagsbehandlingen i langdrag, så kan der også være hjælp at hente.

Vores erfaring siger os, at der typisk vil komme mere skub i sagen, hvis man har en jurist på sin side. Det er naturligvis ærgerligt at det skal være sådan, men det kan altså i sidste ende betale sig.

Hvad skal man passe på?

Det er, efter min mening, vigtigt at man finder en rådgiver eller jurist der vil tage en snak om sagen inden man betaler.

Det kan være en dyr affære at starte en sag op, og derfor mener jeg at  det er vigtigt at man kan blive screenet inden, både så man ikke spilder en masse penge, men også så man kan få en hurtig afklaring – hvis nu afgørelsen eller sagsbehandling har været korrekt.

Af Anders Sandvig 
Cand.jur. 
Medejer, Din jurist Aps 

- Læs mere om problemer med kommunale sager - Læs her (blog) 
- Læs mere om fejl ved kommunale sager - læs her (ankestyrelsen) 
- Brug for juridisk rådgivning? kontakt din jurist Aps for en uforpligtende telefonsamtale 

Sag ved kommunen?

Har du en sag ved kommunen, som trækker i langdrag, eller kunne du bare godt tænke dig juridisk assistance?

Lad os kigge på sagen, og hjælpe dig igennem.