Når du har at gøre med indgåelse af en boliglejekontrakt, er det en stor fordel for både udlejeren og lejeren at have et indblik i de komplicerede og til tider ulogiske regler, som er lejelovgivningen. Denne artikel vil give et kort indblik, som både udlejer og lejer kan drage nytte af, når der skal indgås lejekontrakter om lejligheder eller huse.

Boliglejekontrakt

Den 1. Juli 2015 blev lejeloven ændret markant, og dette har medført at langt de fleste indgåelser af boliglejekontrakter skal udarbejdes efter en bestemt formular, også kaldet en typeformular. Den gældende typeformular er; typeformular A. 9. Udgave. Typeformularen kan findes på trafik og boligstyrelsens hjemmeside eller via dette link: https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/10%20Bolig/Bolig/Private%20lejeboliger/Lejekontrakt/typeformular-a.pdf

Det er ikke et lovkrav, at der laves en indgåelse af boliglejekontrakt, men det anbefales på det kraftigste. Lejeforhold løber ofte i mange år og det er vigtigt at kunne gå tilbage i tiden, hvis der under lejeforholdet skulle opstå problemer. Derudover kan enten udlejeren eller lejeren kræve, at der udformes en lejekontrakt.

Paragraf 11 (§ 11)
Der er mange som sikkert har hørt udtrykket paragraf 11, når man snakker lejekontrakter. Der er sikkert ligeså mange som ikke kender konsekvenserne af paragraf 11 i praksis. Igennem paragraf 11, kan udlejeren ændrer de rettigheder, som lejeren ellers har ifølge lejelovgivningen. Der er ofte tale om ændringer, som har økonomiske konsekvenser for lejeren og derfor er det meget vigtigt, at man læser paragraf 11 grundigt igennem.

En udlejer kan ikke skrive hvad som helst i paragraf 11, der er nemlig punkter i lejelovgivningen som ikke kan fraviges. Men lejelovgivningen er ofte så kompliceret, at en lejer ikke ved hvilke rettigheder som kan gøres mindre via paragraf 11. Dette medfører mange gange, at en lejer alligevel betaler højere regninger ved eksempelvis fraflytning eller skal lide under formindskes rettigheder i lejeforholdet, som lejeren ellers havde ret til.

Søg råd og vejledning

Hvis du skal leje en lejlighed eller et hus, kan det anbefales at du får hjælp til at læse din lejekontrakt igennem. Det behøves ikke nødvendigvis være en advokat eller jurist, det kan også være en du kender, som har kendskab til lejeloven. Lige meget hvad er det altid en god idé, at få flere øjne på en kontrakt, og en lejekontrakt er en vigtig kontrakt – det handler om dit hjem.

Hvis du skal udleje en lejlighed eller et hus, kan det også anbefales at få hjælp til at læse og udforme lejekontrakten. Modsat lejeren anbefales det, at du søger råd og vejledning ved en advokat eller jurist. Grunden til dette er, at lejelovgivningen er meget ”lejervenlig” og der er et hav af regler som udlejeren skal være opmærksom på. Hvis du som udlejer ikke er opmærksom på disse regler, kan det ende med at blive en meget dyr forretning at udleje.

Hvis du som lejer eller udlejer har spørgsmål i forbindelse med indgåelse af en lejekontrakt, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har bl.a. speciale i lejeret og står klar med råd og vejledning. Vores blogs om boliglejekontrakter bliver løbende opdateret og her kan du altid søge inspiration. Vores sigte er at gøre reglerne så gennemskuelige og letforståelige som muligt.

 

Martin Guldborg

Cand. Jur. speciale i lejeret

 

- Mere om den private lejelov - Læs her (Retsinformationen)

- Lejer/Udlejer privat lejelov - Læs her (Lejeloven)

- Blog om Lejeloven - Læs her (Lejeblog)

- Vil du vide mere om erhvervslejeloven - Læs her (Blog)

 

Brug for juridisk rådgivning? - Kontakt din jurist For en uforpligtende telefonsamtale

 

 

Ad hoc rådgivning

Har du brug for brug for juridisk rådgivning? Så kontakt os for en uforpligtende samtale om netop din problemstilling.