Vi oplever tit, at der er mange misforståelser angående arveret, og om hvorvidt det overhovedet er nødvendigt med et testamente. Denne artikel skulle gerne kaste lidt lys over sagen og ruste dig/jer bedre. 

Kort sagt kan man sige, at er der ikke oprettet et testamente, så træder arvelovens regler i kraft, men hvad betyder de, og hvilke konsekvenser har de?

 

Ægtefæller uden testamente

Først vil man skulle dele boet, dvs. at længstlevende vil være berettiget til 50% af dette, såfremt der ikke er aftalt særeje.

Hvis ikke den afdøde efterlader sig børn er det ligetil. Så vil længstlevende arve det hele. Er der derimod børn vil de skulle arve, og det er her folk kan komme galt afsted. 

Altså, boet deles, og derefter deles arven. Længstlevende skal have halvdelen af arven, dvs. sammen med sin del af boet, får længstlevende 3/4. 

Børnene deles således om den sidste 1/4. For mange vil dette gøre det umuligt at blive sidende i det hus, eller den lejlighed, familien hidtil har boet i. Derfor vælger mange at sidde i uskiftet bo. Her venter man med at give børnene deres del af arven.

begrænsninger

Dette har dog sine begrænsninger, eks. kan huset/lejligheden ikke sælges medmindre boet skiftes, og man kan ikke blive gift igen, før boet er skiftet.

Der er derfor nogle klare ulemper forbundet med ikke at have lavet et testamente. Den længstlevendes handlemuligheder bliver i hvert fald noget begrænset.

 

Ægtefæller med testamente

Ved et testamente imellem ægtefæller, hvor sigtet er at sikre den længstlevende bedst muligt, er det muligt at begrænse børnenes arv til deres tvangsarv. Dette gør at man kan sørge for at børnene kun vil arve 1/16 af det samlede bo.

Dette vil typisk gøre perspektiverne, ift. at købe arvinger ud af huset, eller sælge huset og finde noget andet at bo i, noget nemmere at overskue, rent økonomisk, for den længstlevende.

 

Samlevende – testamente eller ej 

Er man samlevende, vil man ved dødsfald ikke arve efter hinanden. Dette uagtet hvor længe man har boet sammen og hvor mange børn man har sammen. 

Den afdødes formue vil derfor falde i arv til dennes børn. Er der ingen børn, vil det i stedet være den afdødes forældre der arver.

I praksis kan det volde den efterladte nogle problemer, da man som samlevende muligvis ejer aktiver sammen, eksempelvis en lejlighed. Hvis den afdødes andel af lejligheden bliver overtaget af andre arvinger, vil lejligheden altså skulle sælges - medmindre den efterladte kan købe arvingerne ud.  

 

Hvad kan man gøre som samlevende?

Samlevende bør overveje at undersøge muligheden for at sikre hinanden. Det kan for eksempel ske ved et såkaldt ’udvidet samlevertestamente’. Det er et testamente, der kan sikre, at I som samlevende er stillet på samme måde som ægtefæller ved dødsfald. 

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt for, at man kan oprette et udvidet samlevertestamente. Man må for eksempel ikke være separeret fra en tidligere ægtefælle eller sidde i uskiftet bo. Man skal have haft fælles bopæl – det vil sige samme folkeregisteradresse - i de seneste to år, eller man skal vente, have eller have haft et barn sammen. 

Af Anders Sandvig, Cand.jur.
Medejer, Din Jurist Aps

- Mere læsestof om testamente - Læs her (Borger.dk) 
- Brug for et testamente? - kontakt din jurist 

Testamenter til en fast pris på 1500 kr.

Din Jurist laver testamenter til en fast lav pris på 1.500 kr. inklusiv moms.

Vi skærer igennem, og gør det enkelt og overskueligt, Fast pris ligegyldigt, hvilken type testamente der er tale om.