Du har nok prøvet det før. Du har fået et nyt job, eller set et jobopslag, hvor der i beskrivelsen af enten din nye kontrakt eller jobopslaget er beskrevet at din stilling er oprettet i overensstemmelse med en overenskomst aftalt mellem enten arbejdsgiveren og en fagforening eller mellem en arbejdsgiverforening og en fagforening. 

Det kan måske give anledning til spørgsmålet, hvad er en overenskomst overhovedet, og hvad betyder det for mig? 

I det store hele er der i Danmark meget få regler omkring forholdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, som er vedtaget af Folketinget. Der er dog enkelte undtagelser for funktionærer og elever. 

I Danmark har vi historisk set i stedet ladet det være op til arbejdsgiverne og arbejdstagerne at regulere deres indbyrdes forhold, i et ansættelsesforhold. Dette har betydet at både arbejdstagere, såvel arbejdsgivere, har samlet sig i foreninger, der repræsenterer hver side, hvorefter disse organisationer har indgået aftaler, på vegne af deres medlemmer. Disse aftaler er overenskomsterne. 

Overenskomsternes formål er altså at regulere løn- og arbejdsvilkår på det bestemte område som ansættelsesforholdet omfatter, og disse overenskomster gælder altså kun på det område de er vedtaget for. Der er to typer af overenskomster:  

 

Virksomhedsoverenskomster 

    • Overenskomster indgået mellem en fagforening/fagforbund og en enkelt virksomhed, eller  

Organisationsoverenskomster – herunder falder:  

    • Overenskomster som dækker for en hel branche eller helt fag (fx Dansk Arbejdsgiverforening/Fagbevægelsens Hovedorganisations Hovedaftale)  
    • Almindelige overenskomster (fx en overeenskomst indgået mellem HK og Grakom Arbejdsgivere),  
    • Lokalaftaler som er aftaler mellem fx en virksomheds medarbejdervalgte tillidsrepræsentant og virksomheden. Lokalaftalerne søger at regulere specifikke forhold for den enkelte arbejdsplads, indenfor rammerne af en eksistrende almindelig overenskomst. Det er her vigtigt at pointere at en lokalaftale IKKE er en virksomhedsoverenskomst, da det blot er supplement til en almindelige overenskomst indgået af fagforening og arbejdsgiverforening, som gælder på den enkelte arbejdsplads. 

Der findes ingen almen og generel lønmodtagersbeskyttelseslov, der regulerer arbejdsforholdet på samme måde som overenskomsterne, så det er vigtigt at man ved hvordan man er dækket overenskomstmæssigt, hvis man fx overvejer at sige ja til et potentielt job.  

Med en overenskomst har du bedre vilkår i forbindelse med løn, barsel, ferie og sygdom m.m. En anden fordel ved at være dækket af en overenskomst er, at når fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer indgår i overenskomstforhandlinger kan alle forhold i princippet forhandles, men den endelige aftale kan dog aldrig blive ringere end det, der er fastsat i loven. 

Hvis man ikke er omfattet af en overenskomst, kan arbejdsgiveren og arbejdstageren individuelt forhandle kontrakten. I det tilfælde skal arbejdsgiveren blandt andet følge ansættelsesbevisloven til din kontrakt, som indeholder en række punkter, som skal være inkluderet i din ansættelseskontrakt. Ifølge ansættelsesbevisloven har man som udgangspunkt altid ret til en ansættelseskontrakt, når din ansættelse varer mere end en måned. Det kan være en god idé at bruge noget tid på at gennemgå aftalen og evt. forhandle med arbejdsgiver, inden man skriver under på noget som helst.  

I andre tilfælde kan man fx stå uden overenskomst, men være dækket af funktionærloven, hvilket vil fremgå af ens ansættelseskontrakt. Funktionærloven gælder kun for funktionære hvilket omfatter følgende personer: 

    • Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg,  ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition. 
    • Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed. 
    • Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. 
    • Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art. 

Funktionærloven er en af de eneste love udstedt fra Folketinget, som regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den gælder kun for de ovennævnte grupper af arbejdstagere. Funktionærloven regulerer forskellige vilkår, såsom opsigelse og barsel, og loven kan ikke fraviges til ugunst funktionæren.  

Elever på erhvervsuddannelser er omfattet af erhvervsudannelsesloven, og ligesom Funktionærloven, er det en særlov, som kun gælder for en vis gruppe arbejdstagere. For elever er der krav om en skriftlig uddannelsesaftale, og loven henviser til overenskomsterne på elevernes område, hvad angår løn- og arbejdsvilkår.  

Hvis man ikke er dækket af en overenskomst, er man også omfattet af ferieloven. Ferieloven gælder for alle arbejdstagere i Danmark, og ifølge loven vil man derfor som arbejdstager, minimum have ret til 5 ugers ferie. Hvorvidt du har ferie med løn eller du får ferietillæg på 1% eller krav på feriepenge bør dette også fremgå af din kontrakt. 

Generelt er du altså bedre stillet som arbejdstager, hvis du er omfattet af en overenskomst. Du har bedre ansættelsesvilkår, når du er ansat på en overenskomst, da overenskomsterne ofte går videre end loven, og principperne er omfattet af bredere aftaler på tværs af organisationer, hvilket betyder mere sikkerhed for den enkelte arbejdstager. 

Hvis du er i tvivl om din ansættelseskontrakts detaljer, vil vi mere end gerne hjælpe dig hos Din Jurist ApS. 

Skal vi kontakte dig med det samme?
5202,5113,5180,5188,5176,5184,5187,5113,5137,5113,5191,5190,5194,5195,5143,5179,5184,5189,5185,5196,5193,5184,5194,5195,5125,5189,5180,5195,5113,5123,5113,5194,5196,5177,5185,5180,5178,5195,5113,5137,5113,5154,5190,5189,5195,5176,5186,5195,5181,5190,5193,5188,5196,5187,5176,5193,5113,5204
Din besked er sendt afsted til os.
Ups! Noget gik galt.