Et overblik over de væsentligste danske selskabsformer 

Når man som person vil opstarte sin egen virksomhed, er det vigtig at man gør sig overvejelser om, hvilken idé man vil bygge sin virksomhed på, og hvorvidt der er et marked for det du vil sælge i din virksomhed. Derudover er det vigtigt at finde ud af, hvilken selskabsform man vil vælge sin virksomhed skal have, da dette kan have betydning for både hvor meget man hæfter for, hvordan man vil tiltrække investorer, hvordan man beskattes og mange andre ting.

 

I Danmark findes der mange selskabsformer, men i dette blogindlæg vil vi give et kort overblik over de væsentligste, samt forklare hvilke fordele der kan være ved en given selskabsform.

 

Overordnet findes der to kategorier af selskabsformer. Personselskaber og Kapitalselskaber. De vigtigste selskabstyper indenfor Personselskaberne omfatter virksomhedstyperne Enkeltmandsvirksomheder, Interessentskaber (I/S) og Kommanditselskaber (K/S), hvorimod de vigtigste selskabstyper indenfor Kapitalselskaber omfatter virksomhedstyperne Anpartsselskaber (ApS) og Aktieselskaber (A/S).

 

Personselskaberne:

 

En enkeltmandsvirksomhed, er en personligt ejet virksomhed, som kun har én ejer, som personligt hæfter for virksomheden. Dette betyder at ejeren hæfter personligt med sin egen formue, for eventuelle krav. Der er ikke noget kapitalkrav for at starte en enkeltmandsvirksomhed, og kan derfor være en god løsning, hvis man mangler kapital. Enkeltmandsvirksomheder skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Desuden skal regnskabet hos en enkeltmandsvirksomhed bogføres, men der er ikke krav om at årsrapporten skal indberettes til erhvervsstyrelsen.

 

I/S virksomheder, er virksomheder som er baseret på samvirke eller aftale mellem to eller flere deltagere (interessenter) om drift af en fælles erhvervsvirksomhed, med økonomisk vinding til formål, hvor deltagere hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld. Ligesom i en enkeltmandsvirksomhed, er der ikke her et krav om kapitalindskud. Et I/S er et selskabs residualform, hvilket betyder, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, fx at det ikke vides hvilken selskabsform der er aftalt mellem deltagerne, så falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet, og virksomheden vil blive kategoriseret som et I/S. I/S’er skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Desuden skal regnskabet hos en I/S bogføres, men der er ikke krav om at årsrapporten skal indberettes til erhvervsstyrelsen, så længe at stifterne ikke er kapitalselskaber i sig selv.

 

K/S virksomheder, er virksomheder der er karakteriseret ved at virksomhedsdeltagerene opdeles i to grupper - komplementarerne (som driver virksomheden) og kommanditisterne (som er passive investorer). Her hæfter komplementarer personligt, ligesom i et I/S, uden begrænsning. Hvis der er flere komplementarer, hæfter disse solidarisk. Kommanditisterne derimod hæfter kun for dennes indskud. Heller ikke her er der krav om kapitalindskud. K/S’er skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Desuden skal regnskabet hos en I/S bogføres, men der er ikke krav om at årsrapporten skal indberettes til erhvervsstyrelsen, så længe at stifterne ikke er kapitalselskaber i sig selv.

 

Kapitalselskaberne:

 

For kapitalselskaber gælder, at der er begrænset hæftelse for ejerne af selskabet. Dette betyder at ejerne kun hæfter for det indskud, som de har lagt i virksomheden, og en af fordelene ved at stifte et kapitalselskab, er at der er bedre mulighed for at tiltrække andre investorer, da disse ikke skal risikere at hæfte med deres egen personlige formue. Den samme fordel overføres også til en selv, da ens egen personlige formue, heller ikke involveres i selskabets økonomi, da man kun hæfter begrænset.

 

De væsentligste former for kapitalselskaber er Aktieselskaber og Anpartsselskaber, og de er reguleret i lov om aktie-og anpartsselskaber (selskabsloven), årsregnskabsloven, selskabsskatteloven m.m.

 

Fælles for selskabsformerne er også at den øverste myndighed i selskabet er generalforsamlingen. Det er på generalforsamlingen at ejernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves. Ledelsen i et selskab skal rette sig efter de beslutninger der er truffet på generalforsamlingen.

 

Fælles for selskabsformerne er også at når selskabet stiftes, skal der oprettes et stiftelsesdokument, og selskabets skal oprette et sæt vedtægter som regulerer selskabets forhold. Stiftelsen af selskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system indenfor 2 uger efter underskrivelsen af virksomhedens stiftelsesdokument.

 

Et aktieselskab er et selskab med én eller flere ejere, som er de(n) person(er) der ejer aktierne i selskabet.

 

I et A/S skal ledelsen enten bestå af en bestyrelse og en direktion eller af en direktion og et tilsynsråd. Med løsningen af bestyrelse og direktion, er det bestyrelsen der står for selskabets overordnede strategi og ledelse, mens direktionen varetager den daglige ledelse, og fører bestyrelsens strategi ud i livet. Ved modellen med tilsynsråd og bestyrelse, er det tilsynsrådets opgave at kontrollere og holde opsyn med direktionens arbejde. I denne model står direktionen både for den overordnede ledelse og den daglige ledelse.

 

Aktieselskabet bliver ofte omtalt som den ”største” selskabsform der findes. Dette afspejler sig også i kapitalkravet for at opstarte sådan en virksomhed, som er 400.000 DKK.

 

Ifølge selskabsloven, er et A/S forpligtet til at have en ejerbog, der viser samtlige ejere, og virksomheden skal registrere deres legale og reelle ejere i Erhvervsstyrelsens IT-system.

 

Aktieselskaber skal indberette sine årsrapporter til erhvervsstyrelsen, men det er ikke i alle tilfælde at årsrapporten skal revideres af en revisor ved stiftelsen af selskabet. Det følger af årsregnskabsloven hvornår dette er tilfældet. Er man ikke selv en haj til regnskabsføring, kan det derfor være en god idé at ansætte en revisor, der kan føre virksomhedens regnskab.

 

Fordelene ved et Aktieselskab er at man med en kapitalindskydelse på 400.000 kr. viser omverden, at der er midler i virksomheden, som kan være positivt overfor samarbejdspartnere. Desuden er den begrænsede hæftelse en fordel for både stifter og øvrige aktionærer.

 

Et Anpartsselskab er et selskab med én eller flere ejere, ligesom ved A/S, og ejerne er de(n) person(er) der ejer anparterne i selskabet. En anpart er en betegnelse for en ejerandel i et anpartsselskab.

 

Modsat et aktieselskab, kan et anpartsselskab vælge blot at blive ledet af en direktion. Et ApS kan dog også vælge at have en bestyrelse sammen med direktionen.

 

Et anpartsselskab er forskellig fra et Aktieselskab, ved at det er et "lukket" selskab med en kendt kreds af deltagere. Det vil sige, at anparterne i virksomheden, ikke kan udbydes til offentligheden, som det kan i et Aktieselskab.

 

Mindstekapitalen krævet for at starte et ApS er 40.000 DKK, og derfor kan det være mere fordelagtigt, at stifte et ApS, hvis man gerne vil udnytte fordelen ved begrænset hæftelse, men mangler den nødvendige kapital til at stifte et A/S.

 

Ifølge selskabsloven, er også et ApS forpligtet til at have en ejerbog, der viser samtlige ejere, og virksomheden skal registrere deres legale og reelle ejere i Erhvervsstyrelsens IT-system

 

Ligesom ved et A/S, skal et ApS indberette sine årsrapporter til erhvervsstyrelsen, men det er ikke i alle tilfælde at årsrapporten skal revideres af en revisor ved stiftelsen af selskabet. Det følger af årsregnskabsloven hvornår dette er tilfældet. Er man ikke selv en haj til regnskabsføring, kan det derfor være en god idé at ansætte en revisor, der kan føre virksomhedens regnskab.

 

Fordelene ved et anpartsselskab er at man slipper for den store indskydelse fra et A/S, men at man stadig viser, at man er et etableret, og reguleret selskab, hvilket kan være positivt overfor samarbejdspartnere, og det virker mere seriøst og mindre risikabelt at handle med udadtil over for kunder. Desuden er den begrænsede hæftelse en fordel for både stifter og øvrige anpartshavere.

 

Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med oprettelsen af dit selskab, så kontakt os, og hør mere om hvad vi i Din Jurist kan gøre for dig.

Skal vi kontakte dig med det samme?
5202,5113,5180,5188,5176,5184,5187,5113,5137,5113,5191,5190,5194,5195,5143,5179,5184,5189,5185,5196,5193,5184,5194,5195,5125,5189,5180,5195,5113,5123,5113,5194,5196,5177,5185,5180,5178,5195,5113,5137,5113,5154,5190,5189,5195,5176,5186,5195,5181,5190,5193,5188,5196,5187,5176,5193,5113,5204
Din besked er sendt afsted til os.
Ups! Noget gik galt.